Kuk kuk fallera
Hvor skoven dog er frisk og stor
Tekst: H. C. Andersen, 1850
Melodi: Tysk folkemelodi
Hvor skoven dog er frisk og stor,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
Skovmærker der og jordbær gror,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
I træets bark er mærke sat,
der så jeg dig en måneklar nat.
Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
I måneskin er smukt at gå,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
I skov ved solskin ligeså,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
Af kukkeren jeg vide får,
hvor mange kys og leveår.
Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
Gør ikke verden dig for tung,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
Husk på, du er kun én gang ung,
kuk-kuk, kuk-kuk fallera.
Skovmærker gror, og jordbær gror,
og kukkeren ved når og hvor.
Kuk-kuk, kuk-kuk, fallera,
kuk-kuk, kuk-kuk, fallera.
Hehe, den kjenner jeg igjen! Jeg synger i et dansk kor og ble tatt litt på senga da den der teksten dukket opp. Uheldigvis for meg var det ingen som skjønte hva som var så morsomt.
Awww, I love it. Gærne, gærne dansker!
Åh, denne har jo en plass i Riget også. Den svenske legen Helmer deklamerer fra den når han er ekstra oppgitt over danskjävlarna. Dét er han jo hele tida. Knis.
Jeg så ellers et skilt i Vanse på Lista i helga: “Bolle løs”, over en kurv med boller i løsvekt. Danskene syns vel at vi er gærne, også.
Den første songen i den første pianoboka mi heitte ganske enkelt kuk kuk. Eg var berre sju år, men eg visste veldig godt kva den handla om, og var veldig flau. Heldigvis slapp eg å spele det stykket på konsert.
Eg budde i DK og var veldig forbanna på han der kukdansken som eg var kijærast eller ekskjærast med dengong Riget gjekk på DR. Eg elska han sure, svenske legen. Veldig.