Etter to ventepølsepostar og ein minnepost og ein slags verkeleg post, kjem dessertposten.

Dette er eit dikt av festspeldiktaren Tone Hødnebø, og ho har lese det høgt så mange gonger så mange stader at eg hugsar det omlag utenat og dermed er det klistra til hjernen min og den kan ingen ha kopirettar til på eit vis, eller noko. Eventuelt: Løp og kjøp.

Det er ikke morgen, det er ikke kveld,
det er ikke dag, det er ikke natt,
det er ikke sommer, det er ikke høst,
det er ikke vinter og det er ikke vår,
men vinden blåser i trærne og trærne
lar seg rive med. Trærne lar seg rive med

Reklamer