Det går bra, altså.
Eg skriv og skriv. Eg blåggar nesten ikkje for tida, og sit på biblioteket for det er på ein måte ein genial plass å vere. Eg sender deg ein bunke fiks ferdige kapitler snart.

[usynleg skrift for redaktørar og mødre og forsørgande ektemenn] eg trur me er komme dit at eg må snike meg til nettbruk, eller så er det berre angsten min for ikkje å bli ferdig som blir projisert over på dei som ellers er involvert i prosessen [/usynleg skrift for redaktørar og mødre og forsørgande ektemenn]

Advertisements